På bacheloruddannelsen i Teknisk Biomedicin (Human Life Science Engineering) kommer du tæt på forskningsfronten i udviklingen af nye sundhedsfremmende fødevarer og i produktion og udvikling af lægemidler. På den måde klæder vi dig på til en spændende og fremtidig karriere indenfor disse områder.
Du vil blive undervist af førende forskere indenfor hver af deres ekspertområder, som f.eks. i kurset Introduktion til Medicinsk Mikrobiologi og Bioinformatik, hvor du vil blive undervist i forskningsområder, som netop nu er i rivende udvikling, og hvor DTU ligger blandt verdenseliten.
Allerede på tredje semester, får du mulighed at lave et forskningsbaseret projektarbejde i en af DTUs mange stærke forskningsgrupper indenfor naturvidenskab og kemi. Du vil være med til at afdække spørgsmål som er vigtige for forskningsgruppens arbejde, samtidigt med at du lærer hvordan man arbejder videnskabeligt. Dermed får du chancen til at afprøve og fordybe dig i den teoretiske viden du har opnået i dit studium.
I de sidste år har de studerende på Bachelorprogrammet i Teknisk Biomedicin (Human Life Science Engineering) blandt andet arbejdet med fedtsyrer som kan modvirker hjerte- og karsygdomme og diabetes, hvordan man kan forøge optaget af antioxidanter fra frugt og frugtjuice fra tarmen og hvordan antioxidanter fra rødvin kan modvirke hjerte- og karsygdomme.
På sjette semester, vil du lave det afsluttende bachelorprojekt. Her vil du få yderligere muligheder at specialisere dig indenfor det område, som du synes er mest spændende. Du kan vælge at lave bachelorprojekt i en af de stærke forskningsgrupper på DTU eller du prøve kræfter med et projekt udenfor DTU.
Spørgsmål til Uddannelsen
Kontakt bachelorstudieleder for Teknisk Biomedicin (Human Life Science Engineering): Irene Kouskoumvekaki