Ph.d.

DTU Systembiologi har et internationalt anerkendt forskningsmiljø med nogle af Danmarks mest citerede forskere inden for områderne: Cellulær-, molekylær- og strukturel biologi, bioinformatik, industriel bioteknologi, biomedicin og sundhed

Hvorfor blive ph.d.-studerende ved DTU Systembiologi?

DTU Systembiologi tiltrækker højt kvalificerede og motiverede forskere, undervisere og studerende fra hele verden. Med over 30 forskellige nationaliteter repræsenteret er instituttet et internationalt miljø med plads til forskelligehed.

Ph.d-skolen på DTU Systembiologi er et højt prioriteret område. Vi har en række aktiviteter specielt for Ph.d studerende såsom 3 dages introkursus med overnatning, Ph.d klub, seminarer m.m. alt sammen for at styrke motivation, arbejdsglæde og fællesskab.

På nuværende tidspunkt er ca. 100 ph.d.-studerende indskrevet og omkring 100 videnskabelige medarbejdere står for forskning og undervisning. Derudover sørger kvalificerede teknikere og administrative medarbejdere for en state-of the art laboratorieinfrastruktur og en effektiv og velfungerende hverdag. 

Hvordan bliver du ph.d.-studerende ved DTU Systembiologi?

Vi søger altid kvalificerede kandidater med gode karakterer og en fokuseret interesse for forskning til ledige ph.d-stillinger. Da ph.d.-uddannelsen er en proces, hvor den ph.d.-studerende udfører forskning under vejledning, er det vigtigt at etablere en personlig kontakt med en forsker, før du ansøger på ph.d.-uddannelsen.

Kontakt

For at finde den rigtige professor eller lektor, der matcher din særlige interesse eller en projektidé, anbefales du at læse oversigten over instituttets forskningsgrupper.

http://www.bio.dtu.dk/Studier-og-studerende/ph_d
25 FEBRUAR 2017