Bent Petersen med islandske heste

Fra fortidshest til moderne araber: Hestens genetiske evolution er nu kortlagt

torsdag 27 jun 13

Kontakt

Thomas Sicheritz-Pontén
Professor
DTU Systembiologi
45 25 24 22

Kontakt

Bent Petersen
Adjunkt
DTU Systembiologi
45 25 61 27

Kontakt

Josef Korbinian Vogt
Ph.d.-studerende
DTU Systembiologi
45 25 61 65
Det er lykkedes danske forskere at kortlægge den samlede arvemasse fra en hest, som levede for 700.000 år siden. Det er flere hundredetusinde år ældre end det hidtil ældste kendte hele genom, og det flytter hermed grænsen for, hvad man troede var muligt mht. at kunne udtage brugbart DNA til analyse. De nye data åbner for en bedre forståelse af evolutionsprocessen, og udviklingen af hesten som art tilbage fra længe før menneskets tid og helt frem til de moderne avlsheste. Resultaterne er netop publiceret i tidskriftet Nature.

Godt gemt i permafrost i en afsides liggende dal i Canada fandt man i 2003 et lille stykke fossil knogle. Knoglen viste sig at stamme fra bagbenet på en hest, og man kunne fastslå, at den var mellem 560.000 og 780.000 år gammel. Takket være stadig mere avancerede metoder til at ekstrahere og sekventere selv meget små mængder DNA lykkedes det forskere fra Center for Geogenetik på KU at få isoleret nok brugbart DNA til en dybdegående analyse. KU Forskerne kunne således sidste år overdrage 12 milliarder små digitale DNA fragmenter til forskere ved DTU Systembiologi, som nu har samlet det kæmpe puslespil: Den præcise rækkefølge af basepar, der udgør fortidshestens samlede genom.

Kun en procent hest
For at nå frem til et helt genom for en ukendt fortidshest har DTU forskerne sammenlignet hvert eneste lille stykke DNA med alt, hvad man overhovedet kender af gener i dag fra dyr, bakterier og virus. For kun ca. 1 % af DNA’et fra knoglen tilhørte faktisk hesten. Resten stammer fra andre organismer fortrinsvis bakterier. Og når der er milliarder af DNA sekvenser, så er det en opgave, som tager lang tid, enorm computerkraft og en masse viden, forklarer Thomas Sicheritz-Pontén fra Center for Biologisk sekvensanalyse ved DTU Systembiologi, hvor man har de supercomputere og den ekspertise, der skal til for at producere de værdifulde dataset som hele genomer er.

Også moderne avlsheste
DTU forskere Thomas Sicheritz-Pontén, Bent Petersen og Josef Vogt har arbejdet med hestegenomet i næsten et år. Men projektet, som er et stort internationalt samarbejde med mange partnere, omfatter også langt mere end den 700.000 år gamle hest. ”Vi har også kortlagt og analyseret genomet fra den eneste nulevende vildhest, Przewalski’s fra de mongolske stepper, og for et æsel samt for 5 forskellige moderne fremavlede hesteracer bl.a. araberhesten, den islandske hest og norsk fjordhest”, fortæller Bent Petersen
Med de nye resultater, som netop er publiceret i Nature, kan man tilføje en stor vigtig gren på det evolutionære træ; nemlig alt hvad der vedrører arten hest. Alle genomerne bliver en del af den offentligt tilgængelige database NCBI, og herved er grunden nu lagt for mange spændende nye forskningsprojekter omkring hestens oprindelse og udvikling, og ikke mindst, hvad det har betydet genetisk at mennesket har gjort hesten til husdyr og fremavlet forskellige specifikke egenskaber.

”Det er nu, at det rigtig spændende begynder. Med de nye genomer kan man f.eks. begynde at forske i, hvad det er for specifikke gener, der gør araberhesten til en hurtigløber eller islænderhesten til en stærk arbejdshest”, forklarer Thomas Sicheritz-Pontén.

Bent Petersen med Islandske heste
Adjunkt Bent Petersen, DTU systembiologi, har bl.a mappet alle generne for den islandske hest.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.