Nu er det endelig bevist: Resistens mod antibiotika kan overføres fra jordbakterier i miljøet til sygdomsfremkaldende bakterier. Det fremgår af nye forskningsresultater fra DTU, og det understreger vigtigheden af at begrænse brugen af antibiotika bl.a. i landbruget.
Multiresistente bakterier er en tikkende bombe under vores sundhedssystem, da alt tyder på at bakterierne er i stand til at udvikle resistens hurtigere end vi kan nå at udvikle nye antibiotika til at bekæmpe dem. Et interessant faktum er dog, at de fleste sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. salmonella og stafylokokker ikke selv har resistensgener til at starte med, men får dem fra andre bakterier. Spørgsmålet er derfor, hvor resistensgenerne kommer fra, og hvordan og hvor ofte de overføres. Dette har indtil nu været uklart, men nu har DTU forskere sammen med et internationalt forskerhold afgørende nye svar. Resultaterne er netop publiceret i Science.
Beviset
Resultaterne viser, at når man sammenligner resistensgener fra sygdomsfremkaldende bakterier med resistensgener fundet i prøver med harmløse jordbakterier fra miljøet, så er de i mange tilfælde fuldstændig identiske på DNA sekvensniveau. Det beviser, at der har fundet en udveksling af resistensgener sted og det tyder på, at ellers harmløse jordbakterier fungerer som et naturligt reservoir for resistensgener.
| Professor Morten Sommer fra DTU Systembiologi er en del af det internationale forskerhold bag resultaterne, og han forklarer:
”Jordbakterier har længe været under mistanke for at spille en vigtig rolle for fremkomsten af multiresistente sygdomsfremkaldende bakterier, men det er først nu at vi har et håndgribeligt bevis på, at der rent faktisk er sket en overførsel af resistensgener mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier, og at det er sket for nylig, altså efter at vi er begyndt at anvende antibiotika.”
Og han fortsætter:
”Vores resultater understreger, at man må være meget opmærksom på i hvilket omfang vores forbrug af antibiotika slipper ud i miljøet.” |
|
 |
Jordbakterier udgør en risiko
Når jordbakterier fungerer som en slags lager for resistensgener, så hænger det bl.a. sammen med at de fleste af de antibiotika, vi anvender i dag, faktisk er stoffer som produceres naturligt af bakterier som et led i den krig, bakterierne fører mod hinanden. Derfor vil der altid findes resistensgener i naturen, mod de antibiotika vi fremstiller. Men vores anvendelse af antibiotika i sundhedsvæsenet og især i landbrugsproduktionen skaber et selektionstryk på netop de jordbakterier som har resistensgener, og derfor opformeres disse. De kommer så til at udgøre en risiko, idet der kan ske en udveksling af resistens med de sygdomsfremkaldende bakterier.
Ny metode giver nye svar
Man har længe været opmærksom på sammenhængen mellem vores forbrug af antibiotika og udviklingen af multiresistente sygdomsfremkaldende bakterier. Alligevel er det først nu lykkedes at bevise, at resistensgener udveksles i stor stil mellem almindelige jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier. Og det er ifølge Professor Morten Sommer metoden, som har givet forskerholdet nogle afgørende nye svar:
”Fordelen ved vores metode er, at vi kigger meget bredere end man traditionelt har gjort, idet vi ser på gensekvenser fra alle de bakterier, der forekommer i en jordprøve, på en gang. En anden fordel er, at vi ikke behøver at kende resistensgenerne på forhånd. Vores metode kræver ingen forhåndsviden, så vi har været i stand til at finde mange nye resistensgener.”
Metoden kaldes functional metagenomics. Den gør det muligt for forskerne at kortlægge samtlige DNA sekvenser, der funktionelt giver bakterierne resistens. På denne måde finder man både resistensgener, som man kender i forvejen, men projektet har også afsløret op mod 160 nye ukendte resistensgener. Det har også vist sig, at der rundt om resistensgenerne sidder nogle særlige DNA sekvenser, som netop gør det muligt for bakterierne at overføre generne fra en organisme til en anden.
Modeller for spredning af resistens
Udover jordprøver og hospitalsprøver med sygdomsfremkaldende bakterier fra mennesker har forskerne undersøgt husdyrafføring og menneskeafføring for at kortlægge resistensgenerne i tarmfloraen. Udvekslingen af gener kan nemlig både ske via direkte kontakt i miljøet og når bakterierne mødes i tarmsystemet hos dyr eller mennesker. Næste skridt er nu at undersøge andre miljøer, der kan udgøre en risiko mht. til spredning af resistens som f.eks. renseanlæg. Derudover skal der udvikles modeller til beregning af resistensniveauer i forskellige miljøer, så det bliver muligt at monitorere, hvor stort resistensproblemet er, og hvor og hvordan man skal sætte ind, for at standse spredningen af resistens.
Kontakt:
Professor Morten Sommer, DTU Systembiologi og Center for Biosustainability, mail:msom@bio.dtu.dk