Et udpluk af vores Eduforce undervisere

Eduforce

Eduforce består af en gruppe engagerede DTU studerende, som planlægger og udfører DTU Systembiologis undervisningsbesøg for gymnasie- og HTX- elever med interesse for bioteknologi, biomedicin og kemi. Eduforce er med til at bygge bro mellem gymnasiet og universitetet med inspirerende og fagligt udfordrende undervisning.

Eduforce er en gruppe af DTU Bioengineering's dygtigste studerende der brænder for at formidle deres faglige viden. Eduforce står i spidsen for instituttes undervisningsbesøg som retter sig mod gymnasie- og HTX- elever med interesse indenfor bioteknologi, biologi og kemi.

Dette talentfulde Eduforce team er et bevis på at undervisning i øjenhøjde inspirerer og skaber nærvær. Gymnasie- og HTX-eleverne får via deres undervisningsbesøg i Biotéket oplevelse af livet på DTU både rent fagligt men også socialt idet det er DTU-studerende som underviser. Eduforce bygger bro mellem gymnasium og universitet!

I Biotékets lækre øvelseslaboratorier får gymnasieeleverne en hands-on oplevelse med bioteknologi, krydret med spændende undervisning. I øjeblikket findes der tre undervisningstilbud i Biotéket: Test dit eget DNAImmunologisk bioinformatik og Enzymkinetik og Michealis-Menten modellenTilbuddet indeholder laboratorie eller computerbaserede øvelser, foredrag samt en rundtur på DTU.

Junior Eduforce
Målet med Junior Eduforce-ordningen er at de unge spirende bioteknologi-interesserede skal udvikle og bruge deres faglighed i et universitets læringsmiljø, de trænes i deres formidlings-kompetencer i tæt samarbejde med DTU Bioengineerings Eduforce team. De får dermed en tidlig og aktiv kontakt til et relevant universitet-miljø indenfor bioteknologi og ikke mindst en oplevelse af et studie- og forskningsmiljø, som vil målrette deres faglighed og visualisere deres ambitioner – faktorer som er afgørende indenfor talentudvikling og ikke mindst Fremtidens Bioingeniør!

Hvis du mener, at der er elever i din gymnasie- eller HTX-klasse, som har potentiale for at være Junior Eduforce på DTU Bioengineering, så kontakt Malene Bonné Meyer. For at komme i betragtning skal eleverne have Bioteknologi, Kemi eller Biologi på A-niveau. Hele klasser kan også komme i betragtning.

Pt. har vi optaget elever fra Bagsværd Kostskole & Gymnasium samt Akademiet for Talentfulde Unge. 

Kontakt

Malene Bonné Meyer
Uddannelsesleder
DTU Bioengineering
45 25 49 33
http://www.bio.dtu.dk/Gymnasietilbud/Undervisning/Eduforce
25 FEBRUAR 2017