Undervisning

DTU Systembiologi samler sine undervisningsaktiviteter for gymnasieklasser i "Bioteket"; et koncept for undervisning, der består af et undervisningslokale, et forsøgslaboratorium og en dedikeret gruppe af universitetsstuderende, der står for undervisningen.

Biotéket tilbyder blandt andet laboratorieundervisning inden for bioteknologi, som de færreste har mulighed for at udføre hjemme på egne skoler.

Biotéket udbyder gratis undervisningsbesøg for gymnasie- og HTX-klasser på A-niveau i enten Bioteknologi, Kemi eller Biologi, og undervisningen forestås af instituttets Eduforce; en flok af vores dygtige studerende, der brænder for at formidle deres faglige viden.

Det er muligt at booke besøg i perioderne februar-maj og september-november, så skynd dig, da der er rift om pladserne.  

Følg os på Facebook

Endvidere kan du se billeder fra undervisningsbesøg og følge med i aktuelle nyheder og events på vores facebookside Fremtidens Bioingeniør

På gensyn i Biotéket!

Kontakt

Malene Bonné Meyer
Uddannelsesleder
DTU Bioengineering
45 25 49 33
http://www.bio.dtu.dk/Gymnasietilbud/Undervisning
25 FEBRUAR 2017