Lige nu er forskere fra den italienske virksomhed Siena Biotech
i gang med at forsøge at udvikle tre lægemidler, der hver især
har potentiale til at standse udviklingen af Alzheimers sygdom.
Alle de tre molekyler skal designes til at påvirke gener, udpeget
på baggrund af forskning med udspring i Center for Biologisk
Sekvensanalyse på DTU. ”Ved at indgå i et samarbejde med
førende europæiske forskere forsøger vi at blive bedre til at
forstå de grundmekanismer, der forårsager Alzheimers
sygdom. Dernæst er målet at finde gener, der har indflydelse
på sygdommen, og udvikle lægemidler ud fra dem,” siger
principal scientist for biosimulation Claus Andersen,
Siena Biotech. Den hurtigtvoksende italienske virksomhed,
der er stiftet i 2000, repræsenterer et nyt koncept inden for
udvikling af lægemidler. Siena Biotech interesserer sig for
den tidlige fase af udviklingen, som kaldes discovery.
Når lægemidlet er klar, skal der findes en partner til at stå
for produktion og markedsføring. I 2005 tog virksomheden
initiativ til et stort forskningsprogram finansieret af EU, hvor
formålet er at finde medicin mod Alzheimers sygdom.
Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens.
I dag kan man dæmpe nogle af symptomerne, men
grundlæggende er der tale om en støt forværring. I første
omgang rammes især hukommelse og andre intellektuelle
færdigheder. Gradvist får patienten sværere ved at formulere sig
og orientere sig. Ofte bliver patienten trist eller angst, og
personligheden kan forandre sig. Ifølge Alzheimerforeningen findes
der ca. 70-80.000 demente i Danmark, og der kommer ca. 15.000
nye tilfælde hvert år. På verdensplan lider ca. 25 mio. mennesker
af sygdommen.
Flere end 500 gener påvirkes
Der er almindelig enighed om, at der er en arvelig genetisk
komponent af sygdommen, men præcis hvilke af menneskets
i alt 30-35.000 gener der er indblandet, ved man endnu ikke.
Det europæiske projekt rummer forskere med ekspertise inden for
alle de mange faser af et lægemiddels udvikling. Forskergruppen
fra DTU ledes af lektor Henrik Bjørn Nielsen. Gruppen var med til
at sammenligne celler fra rottehjerner før og efter, at de kunstigt
blev påført sygdommen. Analyserne viste, at mellem 500 og 1.000
af dyrenes 28-30.000 gener blev påvirket af sygdommen. Næste
skridt var at se, om disse gener også fandtes hos mennesker. Det
gjorde de fleste af dem. Næste skridt igen var at opbygge en
hypotese for, hvordan sammenhængen mellem disse gener og
sygdommen er.
Foto: Thomas Marott, DR: Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag
til demens. Som vi kender det fra DR-serien Sommer, glider
Alzheimerpatienten langsomt ind i en anden verden. I dag kan man
dæmpe nogle af symptomerne, men grundlæggende er der tale om
en støt forværring. Jesper Langberg spiller rollen som faderen,
og sønnen spilles af Lars Ranthe.
Listen blev kortet ned
Herefter blev det testet, om ændring af et udvalgt gen kan redde
rotternes hjerneceller fra sygdommen. Hvis de kunne, var næste
skridt at sammenligne prøver af hjernevæv taget fra afdøde
Alzheimerpatienter med prøver fra afdøde uden sygdommen.
”Generelt er der god sammenhæng mellem resultaterne fra
rotteceller og fra mennesker,” siger ph.d.-studerende
Simon Rasmussen fra forskergruppen på DTU.
På den måde blev listen over interessante gener kortet ned.
Samtidig blev udpegningen koblet med forskellige praktiske
hensyn. Først og fremmest må der være tale om et gen, der
koder for et protein, som det er muligt at påvirke med et relativt
lille molekyle. Medicinen skal nemlig trænge gennem den
såkaldte blod-hjerne barriere. Det udelukker brug af store
molekyler. Desuden vil man alt andet lige helst gå efter et gen,
der er aktivt hos den syge, frem for et gen, der er inaktivt.
Det er nemlig lettere at slukke for et aktivt gen end at aktivere
et inaktivt gen.
Hele processen i det store samarbejde er nu mundet ud i de tre
mulige mål for lægemidler. For hvert af de udpegede gener vil
de italienske forskere teste 10.000-vis af molekyler, der
forhåbentlig har evnen til at slukke for dem og kan videreudvikles
til lægemidler, der kan optagesi kroppen og ikke er giftige.
Når projektet satser på tre forskellige præparater, skyldes det,
at der kan være mange grunde til, at et ellers lovende præparat
senere må opgives, f.eks. uforudsete bivirkninger.
I forvejen er der meget strenge krav til sikkerheden i forbindelse
med godkendelse af nye lægemidler, og da Alzheimermedicinen
skal ind i hjernen, vil kravene være ekstra høje. Ved at satse på
tre mulige lægemidler sideløbende undgår man at blive rykket
tilbage til start, hvis et eller to af dem må opgives. Udviklingen af
et nyt lægemiddel kan tage op til 10 år. ”CBS (Center for Biologisk
Sekvensanalyse på DTU, red.) har med deres mangeårige
ekspertise inden for microarray spillet en meget vigtig rolle i den
fase af projektet, hvor generne er fundet. Deres analyser af celler
med DNA-teknologi er moden, pålidelig og på højeste
internationale niveau,” siger Claus Andersen, Siena Biotech.
I første omgang er DTU-forskernes rolle afsluttet. De kommer
dog ind på et senere tidspunkt igen, når lægemidlerne faktisk er
klar, så man kan teste dem på rotter. Her skal de danske forskere
analysere, hvilke effekter stofferne har på dyrenes gener.